Selskabet har udviklet sig efter planen i 2023, og det økonomiske resultat er som budgetteret.
Der har i 2023 været en fortsat markant kundetilgang og solid vækst i abonnementsomsætning/ARR (Annual Recurring Revenue) på over 60% i forhold til året før. Væksten i ARR kommer dels fra nye kunder, men også fra vækst hos eksisterende kunder. Selskabets abonnementsmodel betyder at vækst hos eksisterende kunder medfører forøgede abonnementsindtægter for selskabet.
Selskabet har i 2023 on-boardet 6 nye energiselskaber på selskabets SaaS løsning, og selskabets SaaS løsning er i 2023 blevet den afregningsløsning, som anvendes af flest elhandlere på det danske marked.
Der er foretaget store investeringer i videreudvikling af CUBS-løsningen i 2023. Udvikling foregår primært i Danmark, hvor kernesystemet udvikles og vedligeholdes, mens perifere dele udvikles i Spanien.
Resultatet af selskabets aktiviteter udviste i regnskabsåret et resultat på DKK 2.775.642 mod DKK 1.261.797 året før. Egenkapitalen udgjorde på balancedagen DKK 14.104.036.